Lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge

Unge i rundkreds taler med en voksen
30. september 2024 - subsiteadmin

Lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge

Etablering af et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i Svendborg Kommune.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Svendborg og Ærø har under betegnelsen Mental Sundhed for Alle iværksat en række lettilgængelige behandlingstilbud for børn, unge og deres forældre.

Indsatsen er den af en Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges Mentale sundhed (STIME) og udvikles i samarbejde med Region Syd.

STIME hjælper børn og unge i alderen 3-17 år i psykisk mistrivsel, uden at de har behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien. 

Indsatsen handler om: 

  • Systematisk opsporing og screening, hvor vi sammen afklarer, hvad der kunne være behov for.
  • At sikre tidlig og fagligt funderet stillingtagen til, hvilken kommunal eller regional indsats, der vil være den rette til at hjælpe et barn eller en ung i psykisk mistrivsel 
  • Relevant hjælp tæt på hverdagen ved opfølgende indsatser i skoler og dagtilbud.
     

Indsatsen forankret i PPR relaterer sig til fire spor, som er:

  • Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring - Forældrepiloterne (til forældre til børn i alderen 3-10 år)
    'Forældrepiloterne' er et gruppeforløb til forældre med børn på 3-10 år, der har udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsi-vitet. Formålet med forløbet er at give forældrene viden, vejledning og redskaber, der kan skabe bedre rammer for barnets udvikling og familiens trivsel.

 

  • Når bekymring eller tristhed fylder for meget (12-17 år)
    Manualiseret behandlingsforløb til børn og unge i alderen 12-17 år med tegn på mild til moderat angst/depression. Formålet med for-løbet er, at barnets/den unges bekymringer eller tristhed ikke kommer til at fylde for meget og i høj grad påvirker dagligdagen.

 

  • Når tanker om krop og mad fylder for meget (10-17 år - forløb fra august 2025)
    Manualiseret behandlingsforløb til familier med børn og unge i alderen 10-17 år med tidlige tegn på en spiseforstyrrelse. Formålet med forløbet er at støtte barnet/den unge i en sund udvikling og forebygge, at udfordringerne udvikler sig til en decideret spisefor-styrrelse.

 

  • Når svære følelser fører til selvskade (12-17 år -forløb fra august 2025)
    Manualiseret behandlingsforløb til børn og unge i alderen 12-17 år med tegn på og optagethed af selvskadende adfærd. Formålet med forløbet er at hjælpe barnet/den unge med at forstå selvskade og håndtere sine følelser på en mere hensigtsmæssig måde, så selvskaden bliver reduceret.


Herud over tilbyder PPR som supplerende indsatser:

  • Få Styr På Angsten – forældrerettet program for børn i 0.-6. klasse
  • Forældre- og familierådgivningssamtaler – når trivslen er under pres

Endvidere tilbyder PPR følgende i samarbejde med Region Syd:

  • Fremskudt Funktion – netværks- og sparringsforum omkring psykiatrinære problemstillinger
  • MindChangers – gruppeforløb for unge med fokus på trivsel og nye handlemuligheder

Hvis du ønsker at høre mere, kan du rette henvendelse til PPR-psykologen, der er tilknyttet dit skole- eller dagtilbudsområde, eller via PPRs hovednummer på 6223 4545. 

Ved kontakt vil vi sammen aftale en Forsamtale, hvor vi finder ud af, om et lettilgængeligt behandlingstilbud er relevant, eller om vi kan guide og henvise til anden hjælp i Svendborg Kommune. 

Forud for endelig visitation ind i vores behandlingstilbud vil pågå en screeningsproces, som hjælper os til at vurdere, om barnet/den unge er i målgruppen, og om tilbuddet er det rette.