- Her er du:
- PPR's opgaver >
- Arbejdsopgaver efter lovgivningen
Arbejdsopgaver efter lovgivningen
PPR arbejdsopgaver er beskrevet i Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser og omfatter:
- En konsultativ funktion i forhold til børn og unge med særlige behov som forebyggende indsats.
- Pædagogiske/psykologiske undersøgelser, vurderinger, konklusion og foranstaltningsforslag. PPR betjener og udfører undersøgelses- og udredningsopgaver og fremsætter forslag, som er den formelle forudsætning for, at der kan igangsættes specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
- Rådgivning, vejledning og sparring rettet mod børn/elever, pædagoger, lærere, forældre, sagsbehandlere i Familieafdelingen og sundhedspersonale.
- Undervisning af børn og unge – individuelt og i grupper (tale-høre- og adfærds- kontakt- og trivselsproblematikker).
- Kortere samtaleforløb til børn og unge, forældre og grupper, hvor problemerne påvirker barnets eller den unges dagligdag i skole og dagtilbud.
- Med baggrund i den pædagogiske/psykologiske undersøgelse og ud fra skolens elevstatus og elevplan, samt i samarbejde med forældrene anbefales henvisninger til specialundervisning for elever med behov for specialpædagogisk bistand i normalklasser og i segregerede skoleformer.
- Opfølgning /revisitation af førskolebørn og skoleelever i integrerede og segregerede tilbud.
- Tværfagligt samarbejde og formidling af kontakt til andre instanser som Familieafdeling, Det Børnepsykiatriske Hus ved OUH, Specialrådgivningen mm.
- Planlægnings- og administrationsopgaver.
- Deltagelse i de kommunale tværfaglige grupper inden for Børn og Ungeområdet.
