Print

Sammenfatning af lovgrundlaget

Ifølge Folkeskolelovens § 2 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen sikre gratis undervisning i folkeskolen til alle børn i kommunen, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kommunen skal ifølge Folkeskolelovens § 3 stk. 2 ”Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand”. Specialundervisningen og PPRs medvirken bliver derved en essentiel del af folkeskolens hjælpemuligheder for at leve op til sine forpligtelser i henhold til formål, mv. for elever med særlige behov.

Med respekt for de rettigheder og hensyn der skal tages til forældrenes synspunkter, er det samtidig en pligt for eleven at modtage specialundervisning i det omfang, som skolen vurderer.

I § 4 stk. 1 udtrykkes en tilsvarende forpligtelse for kommunen i forhold til specialpædagogisk bistand til småbørn.

Formålet med denne bistand er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, så disse børn på lige fod med andre kan påbegynde skolegangen. Jævnfør Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen samt Vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

I Lov om friskoler og private grundskoler § 3 stk. 1, fremgår det, at skolen skal give specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver det.  I stk. 4 fremgår det, at  skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk psykologisk rådgivning.

I Lov om folkehøjskoler, efterskoler m.v. fremgår det, at skolerne kan yde specialpædagogisk bistand, og i stk. 2 beskrives, at elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Det centrale grundlag for PPR s virksomhed er udtrykt i Folkeskolelovens § 12 stk. 2, der hedder:

”Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.” I enkelte fag kan inddragelse af PPR undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og forældrene er enige heri.

Folkeskolelovens § 12 stk. 2 er således et rets- og kvalitetskrav for børn med særlige behov og deres forældre i forhold til skolegang i folkeskolen.

I Vejledningen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt Bekendtgørelse om Folkeskolelovens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand beskrives PPRs rolle således: Den specialpædagogiske bistand skal gives eleven, så eleven så vidt muligt bevarer tilhørsforholdet til den normale klasse.

Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel tre trin.

  1. Indstilling til pædagogisk psykologisk rådgivning om at foretage en vurdering af elevens behov. Indstilling kan afgives af forældre, eleven, skolens leder eller den kommunale sundhedstjeneste.
  2. Den pædagogiske psykologiske vurdering skal belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde den bedste rådgivning. Hvis det skønnes nødvendigt, skal vurderingen indeholde forslag til iværksættelse af bistanden.
  3. Beslutning om iværksættelse af bistanden træffes af skolens leder (kommunalbestyrelsen) på baggrund af vurderingen og i samråd med forældrene.

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, der er nødvendige for elevens deltagelse i undervisningen eksempelvis:

  • Rådgivning, konsultation og supervision i forhold til forældre, lærere og andre voksne der har betydning for elevens udvikling.
  • Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler.
  • Særlig bistand i undervisningen.
  • Undervisning/træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan afhjælpe eller begrænse virkningen af elevens vanskeligheder. Eksempelvis støtte til læsning, støtte ved hukommelsesvanskeligheder eller ved adfærdsvanskeligheder.
  • Personlig assistance ved fysiske handicaps.
  • Træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed, koncentration samt aktiviteter til styrkelse af den motoriske udvikling eks. fysioterapi.

I ministeriets Vejledning om PPR – pædagogisk psykologisk rådgivning beskrives den pædagogiske psykologiske rådgivningsfunktion som værende den instans, der skal sørge for, at elevens særlige pædagogiske behov bliver forenet med forældrenes ønsker, skolens muligheder og de forhåndenværende ressourcer, fordi rådgivningen dermed kan lave en omhyggelig vurdering af muligheder for en integreret løsning frem for en forhastet automatisk segregation.

I samme vejledning beskrives PPR samlet som en instans, der har en forpligtelse til at fungere som folkeskolens interne kritiske rådgivning i forhold til undervisningen og indsatsen for elever med særlige behov.

Specialundervisningsreglerne stiller betydelige og detaljerede kvalitetskrav til PPRs virksomhed. Disse kvalitetskrav er samtidig retssikkerhedskrav for de involverede elever og deres forældre.

Børn, der af de sociale myndigheder er anbragt i et anbringelsessted eller henvist til et dagbehandlingstilbud, er omfattet af reglerne i Folkeskoleloven. PPR har almindelige opgaver over for denne elevgruppe og skal stille forslag om undervisning eller henvise til specialundervisning på anbringelsesstedet eller i et dagbehandlingstilbud.

I samme vejledning drøftes PPRs arbejdsopgaver overordnet, og det konkluderes, at hvis det ønskes, kan PPR medvirke til løsning af opgaver i forbindelse med den samlede kommunale indsats for børn, unge og deres familier.
 
Dette indebærer arbejdsopgaver i forhold til
1. Folkeskoleloven  - som beskrevet ovenfor
2. Lov om social service
3. Sundhedslovgivningen

Med udgangspunkt i § 4 stk. 2 i Lov om social service understreges kravet om en sammenhængende kommunal indsats på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer. Det betyder, at indsatsen efter serviceloven må tilrettelægges i sammenhæng med den indsats, der iværksættes efter Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, og som led i pædagogisk psykologisk rådgivning efter Folkeskoleloven.

Lov om forbyggende sundhedsordninger for børn og unge indeholder ligesom Folkeskoleloven og Lov om social service krav om etablering af det tværfagligt samarbejde - i § 7: ” For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk og psykologisk og anden sagkundskab”.